publicerad: 2015
procedur
pro·ced·ur
[‑u´r]
substantiv
~en ~er • förfaringssätt, förfarande, ordning vid rättegång
| Singular | |
|---|---|
| en procedur | obestämd form |
| en procedurs | obestämd form genitiv |
| proceduren | bestämd form |
| procedurens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| procedurer | obestämd form |
| procedurers | obestämd form genitiv |
| procedurerna | bestämd form |
| procedurernas | bestämd form genitiv |


