publicerad: 2015
proffspolitiker
proffs|pol·it·ik·er
substantiv
~n; pl. ~ • till proffs 2 politiker
| Singular | |
|---|---|
| en proffspolitiker | obestämd form |
| en proffspolitikers | obestämd form genitiv |
| proffspolitikern | bestämd form |
| proffspolitikerns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| proffspolitiker | obestämd form |
| proffspolitikers | obestämd form genitiv |
| proffspolitikerna | bestämd form |
| proffspolitikernas | bestämd form genitiv |


