publicerad: 2015
prokurafullmakt
pro·kura|full·makt
substantiv
~en ~er prokura fullmakt
| Singular | |
|---|---|
| en prokurafullmakt | obestämd form |
| en prokurafullmakts | obestämd form genitiv |
| prokurafullmakten | bestämd form |
| prokurafullmaktens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| prokurafullmakter | obestämd form |
| prokurafullmakters | obestämd form genitiv |
| prokurafullmakterna | bestämd form |
| prokurafullmakternas | bestämd form genitiv |


