publicerad: 2015
protestledare
pro·test|led·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑ledarna protest 1 ledare 1
| Singular | |
|---|---|
| en protestledare | obestämd form |
| en protestledares | obestämd form genitiv |
| protestledaren | bestämd form |
| protestledarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| protestledare | obestämd form |
| protestledares | obestämd form genitiv |
| protestledarna | bestämd form |
| protestledarnas | bestämd form genitiv |


