publicerad: 2015
provisorium
pro·vis·ori·um
[‑o´ri‑ el. ‑o`ri‑]
substantiv
provisoriet provisorier • anordning för tillfället, övergångstillstånd
| Singular | |
|---|---|
| ett provisorium | obestämd form |
| ett provisoriums | obestämd form genitiv |
| provisoriet | bestämd form |
| provisoriets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| provisorier | obestämd form |
| provisoriers | obestämd form genitiv |
| provisorierna | bestämd form |
| provisoriernas | bestämd form genitiv |


