publicerad: 2015
rallare
rall·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. rallarna • i äldre tid: arbetare vid järnvägsbygge
| Singular | |
|---|---|
| en rallare | obestämd form |
| en rallares | obestämd form genitiv |
| rallaren | bestämd form |
| rallarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rallare | obestämd form |
| rallares | obestämd form genitiv |
| rallarna | bestämd form |
| rallarnas | bestämd form genitiv |


