publicerad: 2015
reaförlust
rea|för·lust
substantiv
~en ~er • till 1rea 2 förlust 1
| Singular | |
|---|---|
| en reaförlust | obestämd form |
| en reaförlusts | obestämd form genitiv |
| reaförlusten | bestämd form |
| reaförlustens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reaförluster | obestämd form |
| reaförlusters | obestämd form genitiv |
| reaförlusterna | bestämd form |
| reaförlusternas | bestämd form genitiv |


