publicerad: 2015
redogörare
redo|gör·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑görarna redogöra
| Singular | |
|---|---|
| en redogörare | obestämd form |
| en redogörares | obestämd form genitiv |
| redogöraren | bestämd form |
| redogörarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| redogörare | obestämd form |
| redogörares | obestämd form genitiv |
| redogörarna | bestämd form |
| redogörarnas | bestämd form genitiv |


