publicerad: 2015
reminiscens
re·min·isc·ens
[‑isen´s el. ‑i∫en´s ljust sj‑ljud]
substantiv
~en ~er • erinring, svagt minne av ngt
| Singular | |
|---|---|
| en reminiscens | obestämd form |
| en reminiscens | obestämd form genitiv |
| reminiscensen | bestämd form |
| reminiscensens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| reminiscenser | obestämd form |
| reminiscensers | obestämd form genitiv |
| reminiscenserna | bestämd form |
| reminiscensernas | bestämd form genitiv |


