publicerad: 2015
remisstvång
re·miss|tvång
substantiv
~et; pl. ~ • till remiss 2 tvång
| Singular | |
|---|---|
| ett remisstvång | obestämd form |
| ett remisstvångs | obestämd form genitiv |
| remisstvånget | bestämd form |
| remisstvångets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| remisstvång | obestämd form |
| remisstvångs | obestämd form genitiv |
| remisstvången | bestämd form |
| remisstvångens | bestämd form genitiv |


