publicerad: 2015
rengöring
ren|gör·ing
substantiv
~en ~ar rengöra
| Singular | |
|---|---|
| en rengöring | obestämd form |
| en rengörings | obestämd form genitiv |
| rengöringen | bestämd form |
| rengöringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rengöringar | obestämd form |
| rengöringars | obestämd form genitiv |
| rengöringarna | bestämd form |
| rengöringarnas | bestämd form genitiv |


