publicerad: 2015
revirmarkering
revir|mark·er·ing
substantiv
~en ~ar • ofta bildl.
Singular | |
---|---|
en revirmarkering | obestämd form |
en revirmarkerings | obestämd form genitiv |
revirmarkeringen | bestämd form |
revirmarkeringens | bestämd form genitiv |
Plural | |
revirmarkeringar | obestämd form |
revirmarkeringars | obestämd form genitiv |
revirmarkeringarna | bestämd form |
revirmarkeringarnas | bestämd form genitiv |