publicerad: 2015
röjare
röj·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. röjarna • särsk. våldgästande el. vandaliserande ung person på fest
| Singular | |
|---|---|
| en röjare | obestämd form |
| en röjares | obestämd form genitiv |
| röjaren | bestämd form |
| röjarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| röjare | obestämd form |
| röjares | obestämd form genitiv |
| röjarna | bestämd form |
| röjarnas | bestämd form genitiv |


