publicerad: 2015
rörelseriktning
rör·else|rikt·ning
substantiv
~en ~ar rörelse 1 riktning 1
| Singular | |
|---|---|
| en rörelseriktning | obestämd form |
| en rörelseriktnings | obestämd form genitiv |
| rörelseriktningen | bestämd form |
| rörelseriktningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| rörelseriktningar | obestämd form |
| rörelseriktningars | obestämd form genitiv |
| rörelseriktningarna | bestämd form |
| rörelseriktningarnas | bestämd form genitiv |


