publicerad: 2015
sedebetyg
sede|be·tyg
substantiv
~et; pl. ~ • i skolan i äldre tid
| Singular | |
|---|---|
| ett sedebetyg | obestämd form |
| ett sedebetygs | obestämd form genitiv |
| sedebetyget | bestämd form |
| sedebetygets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sedebetyg | obestämd form |
| sedebetygs | obestämd form genitiv |
| sedebetygen | bestämd form |
| sedebetygens | bestämd form genitiv |


