publicerad: 2015
simmare
simm·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. simmarna simma 1
| Singular | |
|---|---|
| en simmare | obestämd form |
| en simmares | obestämd form genitiv |
| simmaren | bestämd form |
| simmarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| simmare | obestämd form |
| simmares | obestämd form genitiv |
| simmarna | bestämd form |
| simmarnas | bestämd form genitiv |


