publicerad: 2015
singelkille
singel|kille
substantiv
~n ‑killar • ⟨vard.⟩ till 1singel 1kille
| Singular | |
|---|---|
| en singelkille | obestämd form |
| en singelkilles | obestämd form genitiv |
| singelkillen | bestämd form |
| singelkillens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| singelkillar | obestämd form |
| singelkillars | obestämd form genitiv |
| singelkillarna | bestämd form |
| singelkillarnas | bestämd form genitiv |


