publicerad: 2015
självförebråelse
själv|före·brå·else
substantiv
~n ~r själv förebråelse
| Singular | |
|---|---|
| en självförebråelse | obestämd form |
| en självförebråelses | obestämd form genitiv |
| självförebråelsen | bestämd form |
| självförebråelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självförebråelser | obestämd form |
| självförebråelsers | obestämd form genitiv |
| självförebråelserna | bestämd form |
| självförebråelsernas | bestämd form genitiv |


