publicerad: 2015
självförsakelse
själv|för·sak·else
substantiv
~n ~r själv försakelse
| Singular | |
|---|---|
| en självförsakelse | obestämd form |
| en självförsakelses | obestämd form genitiv |
| självförsakelsen | bestämd form |
| självförsakelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självförsakelser | obestämd form |
| självförsakelsers | obestämd form genitiv |
| självförsakelserna | bestämd form |
| självförsakelsernas | bestämd form genitiv |


