publicerad: 2015
självmedvetande
själv|med·vet·ande
substantiv
~t själv medveten
| Singular | |
|---|---|
| ett självmedvetande | obestämd form |
| ett självmedvetandes | obestämd form genitiv |
| självmedvetandet | bestämd form |
| självmedvetandets | bestämd form genitiv |


