publicerad: 2015
självmotsägelse
själv|mot·säg·else
substantiv
~n ~r själv motsägelse
| Singular | |
|---|---|
| en självmotsägelse | obestämd form |
| en självmotsägelses | obestämd form genitiv |
| självmotsägelsen | bestämd form |
| självmotsägelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självmotsägelser | obestämd form |
| självmotsägelsers | obestämd form genitiv |
| självmotsägelserna | bestämd form |
| självmotsägelsernas | bestämd form genitiv |


