publicerad: 2015
självreglering
själv|regl·er·ing
substantiv
~en ~ar själv reglering 1
| Singular | |
|---|---|
| en självreglering | obestämd form |
| en självreglerings | obestämd form genitiv |
| självregleringen | bestämd form |
| självregleringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| självregleringar | obestämd form |
| självregleringars | obestämd form genitiv |
| självregleringarna | bestämd form |
| självregleringarnas | bestämd form genitiv |


