publicerad: 2015
sjöodjur
sjö|o·djur
substantiv
~et; pl. ~ • vanl. best. f.; jfr storsjöodjur
| Singular | |
|---|---|
| ett sjöodjur | obestämd form |
| ett sjöodjurs | obestämd form genitiv |
| sjöodjuret | bestämd form |
| sjöodjurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| sjöodjur | obestämd form |
| sjöodjurs | obestämd form genitiv |
| sjöodjuren | bestämd form |
| sjöodjurens | bestämd form genitiv |


