publicerad: 2015
skalpell
skalp·ell
[‑el´]
substantiv
~en ~er • liten rak operationskniv
| Singular | |
|---|---|
| en skalpell | obestämd form |
| en skalpells | obestämd form genitiv |
| skalpellen | bestämd form |
| skalpellens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skalpeller | obestämd form |
| skalpellers | obestämd form genitiv |
| skalpellerna | bestämd form |
| skalpellernas | bestämd form genitiv |


