publicerad: 2015
skarn
skarn
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨åld.⟩ silikatmineral kring el. i malmkropp
| Singular | |
|---|---|
| ett skarn | obestämd form |
| ett skarns | obestämd form genitiv |
| skarnet | bestämd form |
| skarnets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skarn | obestämd form |
| skarns | obestämd form genitiv |
| skarnen | bestämd form |
| skarnens | bestämd form genitiv |


