publicerad: 2015
skördeutfall
skörde|ut·fall
substantiv
~et; pl. ~ • till utfall 2 skörd
| Singular | |
|---|---|
| ett skördeutfall | obestämd form |
| ett skördeutfalls | obestämd form genitiv |
| skördeutfallet | bestämd form |
| skördeutfallets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| skördeutfall | obestämd form |
| skördeutfalls | obestämd form genitiv |
| skördeutfallen | bestämd form |
| skördeutfallens | bestämd form genitiv |


