publicerad: 2015
socialreformator
soci·al|re·form·at·or
substantiv
~n ~er social 1 reformator
| Singular | |
|---|---|
| en socialreformator | obestämd form |
| en socialreformators | obestämd form genitiv |
| socialreformatorn | bestämd form |
| socialreformatorns | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| socialreformatorer | obestämd form |
| socialreformatorers | obestämd form genitiv |
| socialreformatorerna | bestämd form |
| socialreformatorernas | bestämd form genitiv |


