publicerad: 2015
spelstopp
spel|stopp
substantiv
~et; pl. ~ • ibl. i samband med spelbedrägerier; till spel 2,3
| Singular | |
|---|---|
| ett spelstopp | obestämd form |
| ett spelstopps | obestämd form genitiv |
| spelstoppet | bestämd form |
| spelstoppets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| spelstopp | obestämd form |
| spelstopps | obestämd form genitiv |
| spelstoppen | bestämd form |
| spelstoppens | bestämd form genitiv |


