publicerad: 2015
stadsbebyggelse
stads|be·bygg·else
substantiv
~n ~r 1stad 1 bebyggelse
Singular | |
---|---|
en stadsbebyggelse | obestämd form |
en stadsbebyggelses | obestämd form genitiv |
stadsbebyggelsen | bestämd form |
stadsbebyggelsens | bestämd form genitiv |
Plural | |
stadsbebyggelser | obestämd form |
stadsbebyggelsers | obestämd form genitiv |
stadsbebyggelserna | bestämd form |
stadsbebyggelsernas | bestämd form genitiv |