publicerad: 2015
stoppmaterial
stopp|materi·al
substantiv
~et; pl. ~ • till stoppa 3 material
| Singular | |
|---|---|
| ett stoppmaterial | obestämd form |
| ett stoppmaterials | obestämd form genitiv |
| stoppmaterialet | bestämd form |
| stoppmaterialets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| stoppmaterial | obestämd form |
| stoppmaterials | obestämd form genitiv |
| stoppmaterialen | bestämd form |
| stoppmaterialens | bestämd form genitiv |


