publicerad: 2015
storförlust
stor|för·lust
substantiv
~en ~er • till förlust 1,2 1stor
| Singular | |
|---|---|
| en storförlust | obestämd form |
| en storförlusts | obestämd form genitiv |
| storförlusten | bestämd form |
| storförlustens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| storförluster | obestämd form |
| storförlusters | obestämd form genitiv |
| storförlusterna | bestämd form |
| storförlusternas | bestämd form genitiv |


