publicerad: 2015
superintendent
super·in·tend·ent
[‑en´t]
substantiv
~en ~er • i äldre tid: biskop i vissa länder
| Singular | |
|---|---|
| en superintendent | obestämd form |
| en superintendents | obestämd form genitiv |
| superintendenten | bestämd form |
| superintendentens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| superintendenter | obestämd form |
| superintendenters | obestämd form genitiv |
| superintendenterna | bestämd form |
| superintendenternas | bestämd form genitiv |


