publicerad: 2015
symmetribrott
sym·metri|brott
substantiv
~et; pl. ~ • ⟨särsk. fys.⟩ symmetri brott 1
| Singular | |
|---|---|
| ett symmetribrott | obestämd form |
| ett symmetribrotts | obestämd form genitiv |
| symmetribrottet | bestämd form |
| symmetribrottets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| symmetribrott | obestämd form |
| symmetribrotts | obestämd form genitiv |
| symmetribrotten | bestämd form |
| symmetribrottens | bestämd form genitiv |


