publicerad: 2015
sörpning
sörp·ning
substantiv
~en • till 2sörpa 1,2
| Singular | |
|---|---|
| en sörpning | obestämd form |
| en sörpnings | obestämd form genitiv |
| sörpningen | bestämd form |
| sörpningens | bestämd form genitiv |


