publicerad: 2015
tillkortakommande
till·korta|komm·ande
[‑kårt`a‑]
substantiv
~t ~n • misslyckande
| Singular | |
|---|---|
| ett tillkortakommande | obestämd form |
| ett tillkortakommandes | obestämd form genitiv |
| tillkortakommandet | bestämd form |
| tillkortakommandets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tillkortakommanden | obestämd form |
| tillkortakommandens | obestämd form genitiv |
| tillkortakommandena | bestämd form |
| tillkortakommandenas | bestämd form genitiv |


