publicerad: 2015
tiotaggare
tio|tagg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑taggarna • älgtjur med tiotaggad krona; bildl. framstående person
| Singular | |
|---|---|
| en tiotaggare | obestämd form |
| en tiotaggares | obestämd form genitiv |
| tiotaggaren | bestämd form |
| tiotaggarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| tiotaggare | obestämd form |
| tiotaggares | obestämd form genitiv |
| tiotaggarna | bestämd form |
| tiotaggarnas | bestämd form genitiv |


