publicerad: 2015
underofficer
under|of·fic·er
substantiv
~en; som pl. anv. ~are, best. pl. ~arna • bl.a. i armén i äldre tid: förvaltare, fanjunkare/styckjunkare el. sergeant
| Singular | |
|---|---|
| en underofficer | obestämd form |
| en underofficers | obestämd form genitiv |
| underofficeren | bestämd form |
| underofficerens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| underofficerare | obestämd form |
| underofficerares | obestämd form genitiv |
| underofficerarna | bestämd form |
| underofficerarnas | bestämd form genitiv |


