publicerad: 2015
ungdomsförvillelse
ung·doms|för·vill·else
substantiv
~n ~r • till ungdom 1 förvillelse
| Singular | |
|---|---|
| en ungdomsförvillelse | obestämd form |
| en ungdomsförvillelses | obestämd form genitiv |
| ungdomsförvillelsen | bestämd form |
| ungdomsförvillelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| ungdomsförvillelser | obestämd form |
| ungdomsförvillelsers | obestämd form genitiv |
| ungdomsförvillelserna | bestämd form |
| ungdomsförvillelsernas | bestämd form genitiv |


