publicerad: 2015
uppfyllelse
upp|fyll·else
substantiv
~n • till uppfylla 1: drömmen gick i uppfyllelse
| Singular | |
|---|---|
| en uppfyllelse | obestämd form |
| en uppfyllelses | obestämd form genitiv |
| uppfyllelsen | bestämd form |
| uppfyllelsens | bestämd form genitiv |


