publicerad: 2015
uteliggare
ute|ligg·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. ‑liggarna • hemlös person
| Singular | |
|---|---|
| en uteliggare | obestämd form |
| en uteliggares | obestämd form genitiv |
| uteliggaren | bestämd form |
| uteliggarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uteliggare | obestämd form |
| uteliggares | obestämd form genitiv |
| uteliggarna | bestämd form |
| uteliggarnas | bestämd form genitiv |


