publicerad: 2015
uteservering
ute|serv·er·ing
substantiv
~en ~ar • till servering 1,2 ute 1
| Singular | |
|---|---|
| en uteservering | obestämd form |
| en uteserverings | obestämd form genitiv |
| uteserveringen | bestämd form |
| uteserveringens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| uteserveringar | obestämd form |
| uteserveringars | obestämd form genitiv |
| uteserveringarna | bestämd form |
| uteserveringarnas | bestämd form genitiv |


