publicerad: 2015
vanedjur
vane|djur
substantiv
~et; pl. ~ • äv. om person
| Singular | |
|---|---|
| ett vanedjur | obestämd form |
| ett vanedjurs | obestämd form genitiv |
| vanedjuret | bestämd form |
| vanedjurets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vanedjur | obestämd form |
| vanedjurs | obestämd form genitiv |
| vanedjuren | bestämd form |
| vanedjurens | bestämd form genitiv |


