publicerad: 2015
vedergällning
veder|gäll·ning
substantiv
~en ~ar 1 ⟨åld.⟩ till vedergälla 12 till vedergälla 2
| Singular | |
|---|---|
| en vedergällning | obestämd form |
| en vedergällnings | obestämd form genitiv |
| vedergällningen | bestämd form |
| vedergällningens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vedergällningar | obestämd form |
| vedergällningars | obestämd form genitiv |
| vedergällningarna | bestämd form |
| vedergällningarnas | bestämd form genitiv |


