publicerad: 2015
veterinärmedicin
vet·er·in·är|med·ic·in
substantiv
~en ~er • till medicin 1,2 1veterinär
| Singular | |
|---|---|
| en veterinärmedicin | obestämd form |
| en veterinärmedicins | obestämd form genitiv |
| veterinärmedicinen | bestämd form |
| veterinärmedicinens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| veterinärmediciner | obestämd form |
| veterinärmediciners | obestämd form genitiv |
| veterinärmedicinerna | bestämd form |
| veterinärmedicinernas | bestämd form genitiv |
SAOL
