publicerad: 2015
vibrion
vibr·ion
[‑iå´n el. ‑io´n]
substantiv
~en ~er • mest i pl.; en bakterie
| Singular | |
|---|---|
| en vibrion | obestämd form |
| en vibrions | obestämd form genitiv |
| vibrionen | bestämd form |
| vibrionens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vibrioner | obestämd form |
| vibrioners | obestämd form genitiv |
| vibrionerna | bestämd form |
| vibrionernas | bestämd form genitiv |


