publicerad: 2015
vidskepelse
vid|skep·else
substantiv
~n ~r • föreställning el. sed som vittnar om övertro
| Singular | |
|---|---|
| en vidskepelse | obestämd form |
| en vidskepelses | obestämd form genitiv |
| vidskepelsen | bestämd form |
| vidskepelsens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vidskepelser | obestämd form |
| vidskepelsers | obestämd form genitiv |
| vidskepelserna | bestämd form |
| vidskepelsernas | bestämd form genitiv |


