publicerad: 2015
vindfång
vind|fång
substantiv
~et; pl. ~ • yta som fångar upp vinden
| Singular | |
|---|---|
| ett vindfång | obestämd form |
| ett vindfångs | obestämd form genitiv |
| vindfånget | bestämd form |
| vindfångets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vindfång | obestämd form |
| vindfångs | obestämd form genitiv |
| vindfången | bestämd form |
| vindfångens | bestämd form genitiv |


