publicerad: 2015
väggrepp
väg|grepp
substantiv
~et; pl. ~ • förmåga hos bil att hålla sig kvar på underlaget
| Singular | |
|---|---|
| ett väggrepp | obestämd form |
| ett väggrepps | obestämd form genitiv |
| väggreppet | bestämd form |
| väggreppets | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| väggrepp | obestämd form |
| väggrepps | obestämd form genitiv |
| väggreppen | bestämd form |
| väggreppens | bestämd form genitiv |


