publicerad: 2015
vällare
väll·are
substantiv
~n; pl. ~, best. pl. vällarna • till välla 2
| Singular | |
|---|---|
| en vällare | obestämd form |
| en vällares | obestämd form genitiv |
| vällaren | bestämd form |
| vällarens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vällare | obestämd form |
| vällares | obestämd form genitiv |
| vällarna | bestämd form |
| vällarnas | bestämd form genitiv |


