publicerad: 2015
vänskap
vän·skap
substantiv
~en ~er 1vän 1
| Singular | |
|---|---|
| en vänskap | obestämd form |
| en vänskaps | obestämd form genitiv |
| vänskapen | bestämd form |
| vänskapens | bestämd form genitiv |
| Plural | |
| vänskaper | obestämd form |
| vänskapers | obestämd form genitiv |
| vänskaperna | bestämd form |
| vänskapernas | bestämd form genitiv |


